
Vox Populi
Et år i Australien
DATO/TID Af Louise Eybye Fonnesbæk 1.m

Foto: Privat foto
Hvad siger du til helt alene at tage til et fremmed land langt væk fra din familie et helt år? – Anne gjorde det!
Tanken som egentlig bare startede som en skør ide sendte Anne-Gerd fra 1.g et år til Australien som udvekslingsstudent. Det blev et år som både var fyldt med en masse oplevelser og erfaringer, og som har lært hende at stå på egne ben.
Hvorfor tog du af sted?
”Det startede egentlig bare som en skør ide, jeg troede aldrig, jeg ville få råd. Men så fandt jeg, bureauet Rotary som var rimelig billigt, hvor jeg så bare skulle udfylde en ansøgning, om hvem jeg var, og hvorfor jeg gerne ville med, og ja, så blev jeg valgt til at komme af sted.”
Da Anne tog til Australien, boede hun i den lille by Naracoorte i South Australia, som huser 6000 indbyggere. Egentlig havde hun håbet på det vilde storbyliv i kontrast til Fredericia, men det blev det altså ikke til. Under sit ophold i Australien gik Anne på samme skole hele tiden, men hun boede ved 4 forskellige familier, hvilket både var godt og ondt. ”Det var lidt hårdt at flytte fra dem, når man endelig var begyndt at føle sig rigtigt hjemme, men vi nåede på den anden side heller aldrig at blive uvenner. Det var med til at gøre året mere overskueligt, og så mødte jeg jo langt flere mennesker” fortæller Anne.
Var det ikke svært at tage mod til at tage alene væk et helt år?
”Ikke som sådan, det var jo alt sammen så spændende! Jeg tror, stadig ikke det er gået op for mig, at det år var virkelighed – det var alt sammen så surrealistisk!” Dog skal det nævnes, at der pressede sig en lille tåre på i lufthavnen, da Anne skulle sige farvel til sin familie, men spændingen tog hurtigt over igen.
Turen til Australien har betydet,
at Anne har oplevet en masse vilde ting,
som man ikke umiddelbart vil kunne i Danmark.
Bl.a. fortæller hun at, hun sammen med 30 andre
unge har været på bus rundrejse i hele Australien.
På turen prøvede Anne også at dykke med hvidhajer.
Men Anne er dog sikker: ”Som det bedste har jeg
fået så mange gode venner over hele verdenen!”
Anne mener også, at hun personligt har udviklet sig
meget: ”Jeg har fået lettere ved at klare mig selv, men
samtidig er jeg heller ikke bange for at spørge fremmede
til råds. Så er jeg blevet mere tålmodig og åben overfor
andre kulturer og vaner.”
Udover det føler Anne også, at hun nu tager lidt lettere
på tingene og tænker mere, at det nok skal gå alt sammen.
For Anne var det bedste ved turen at lærer at stå på egne ben og at møde så mange nye fantastiske mennesker.
”Jeg vidste jo, det kun var et år, så jeg fik bare det bedste ud af det!”
Er det noget, du vil anbefale andre?
”Helt klart! Specielt hvis man elsker at rejse og at møde nye mennesker.”




Foto: Privat foto