Lasse Budde Brødsgaard er en af de 4 unge mennesker, der i år står for det – han er fra 3b, og har bestemt intet i mod at stå for skiferien. ”Jeg synes det er super sjovt, men det kræver også en del arbejde og arrangement. Man skal sørge for at trække i en masse tråde for at finde den bedste løsning. Men det er stadig et sjovt projekt, og man får meget ud af det!” Hans begejstring for Fredericia Gymnasiums indsats i forhold til tilmeldingen er i top. ”Jeg synes gymnasiet igen i år viser en positiv indsats, og det, at vi har lige under 100 deltagere med fra blot STX, er super fedt!” I år har STX, HHX og HTX valgt at mixe sig sammen, og der er i hvert fald én specifik grund til, at STX foreslog det som en idé, til de to andre skoler. ”De andre to har ikke været lige så gode til at byde ind med skiferier som hos os, så derfor har vi valgt, at de må deltage i vores.” – en aftale der faldt i god jord, med omkring alt i alt 130 deltagere.

​

De fire fra skiudvalget, Lasse Budde Brødsgaard, Rasmus Albjerg, Mia Lechner Nielsen og Matias Bertelsen går alle i 3b, og har et super godt sammenhold. Udover det, har Lasse henover nytåret været nede og prøve skiområdet af, og er meget positiv omkring det.
Men selvom alt var arrangeret og planlagt, som det skulle, inden Fredericia drog mod Bad Gastein, var alt langt fra positivt, da de kom derned. Efter en lang bustur med masser af kø og trafik, nyttede det ingenting at tro, at man blot kunne smutte ind på de værelser man havde bestilt hjemmefra, og slappe af. Hotellet var nemlig langt fra færdigbygget, da alle eleverne ankom, og stedet stod stadig i byggerod. Værelserne kunne ikke opfylde de ellers meddelte pladser, og værelserne var sjældent 4-mandsværelser, som der ellers var lovet til de danske besøgende. Pga. det, blev en masse værelser slået sammen, og i nogle tilfælde blev de planlagte firemandsværelser endda splittet i to, og sat på forskellige værelser – flere elever oplevede at komme på værelser med nogen, som de knap nok havde kendskab til hjemmefra.

Da eleverne, flere timer senere end lovet, fik deres værelser, var værelset heller ikke gennemført. Låse til badeværelsedøre var ofte blevet overset, og borde og stole var heller ikke en del af værelset. Det eneste der var sat op, var køjesenge, og nogle steder, et lille skab. En ellers vigtig ting som røgalarmer var heller ikke set på hotellets mange værelser – kun brandalarmer på gangene. På mange punkter, virkede hotellet ufærdiggjort, og for at se bort fra de manglende dørhåndtag, de manglende røgalarmer og de manglende låse til dørene, hang der stadig ledninger rundt omkring ud af væggen. Da eleverne havde betalt for halvpension, ville det være åbenlyst, at der derfor ville være køkken og en spisesal på hotellet – men det var der heller ikke, så derfor måtte samtlige elever gå 100 meter til et andet hotel, hvor der her var deres morgenmad og aftensmad.

Nikoline Jensen, en af de over 100 elever, som også oplevede

skiferiedramaet udtaler sig omkring skiferien: ”Altså det virkede

mest af alt som en byggeplads. Der var ingen der havde styr på

noget, ingen medarbejdere og rigtig mange stod uden værelser.

Da vi kom op på vores værelser, var de vildt små; der var kun lige

plads til de senge der skulle være der, og så var der intet andet.

Faciliteterne var meget begrænsede!” Men hun er langt fra den

eneste, som er skuffet! ”Hotellet var ikke tilfredsstillende, og

levede ikke op til kravene, samt det var en skuffelse og en

bremse for resten af ferien” udtaler Thomas Lyhne. Dog er

han ikke helt utilfreds med skiferiens resultat. ”Udover det,

var skiferien en kæmpe succes! Men det er det jo også hver

gang man er af sted med vennerne!”
 

Forventningerne til skiferien, var heller ikke helt sådan som resultatet

egentlig kom til at se ud. Dette års skitur var ikke Lotte Bloch Madsens første skitur, men det var hendes første skitur med gymnasiet.

Derfor er det klart, at man har nogen forventninger. ”Turen blev ikke helt som forventet pga. alt det bøvl med, at hotellet ikke var i orden. Jeg havde forventet at hotellet var mere i orden, og ikke lignede så meget en byggeplads. Og at der var andre ting end bare en seng til hver. Men med byture og sådan, var det helt som jeg forventede!” Dog skynder hun sig at bemærke: ”Jeg har slet ikke fortrudt jeg tog af sted, for det har jo været en god tur, og man har fået snakket med en masse mennesker.”