top of page

Studiekredsen Germanus gearer op for tysk kultur på Fredericia Gymnasium

DATO/TID Skrevet af: Stine Føns Pedersen

Foto:  sporvognsrejser.dk

Tyskland er mere end blot historie og grammatik. Fordommene om Tyskland ønsker studiekredsen Germanus at aflægge til fordel for læren om den tyske kultur. Germanus giver et bredere billede af Tyskland.

Fodbold, pølser og Anden Verdenskrig er oftest de ord, der tænkes om Tyskland. Denne illusion forsøger Germanus at gøre op med. Germanus er Fredericia Gymnasiums helt egen tyske studiekreds, der fokuserer på Tysklands kultur, økonomi og politik frem for historie. Historien er kun en lille del af Tysklands identitet, påpeger Germanus' medstifter Nikolaj Schütze. Hensigten med Germanus er at arbejde med Tyskland på en anderledes måde. Det er Germanus' ønske, at eleverne på Fredericia Gymnasium får en bredere fornemmelse af Tyskland, der ligeledes også rummer emner som EU, biler og grøn omstilling.

Kan bruges på længere sigt

Eleverne på Fredericia Gymnasium har vist interesse for studiekredsen. Nikolaj Schütze fortæller, at de kan rumme omkring 20 - 30 elever pr. arrangement. Elever kan desuden drage nytte af arrangementerne på længere sigt: "Germanus kan bidrage til, at elever lærer sig selv at kende. Kun ved at arbejde med andre kulturer bliver man bevidst om sin egen kultur," udtaler Nikolaj Schütze. Eleverne skal se Tyskland som en mulighed for uddannelse. Engelsk fylder meget i gymnasiet, men der skal også være plads til en anden kultur, mener Germanus. Danmarks og Tysklands historie og kultur har påvirket hinanden i mange år. Denne påvirkning mellem de to nationer skal fortsætte, så flere kan betragte Tyskland som et uddannelsessted, siger Nikolaj Schütze.    


Har forskellige arrangementer
Germanus består til daglig af 2 lærere og 4 elever fra Fredericia Gymnasium. Samarbejdet mellem lærerne og eleverne er ifølge Nikolaj Schütze yderst vigtig: "Vi lægger meget vægt på, at Germanus skal være et elev-lærer-projekt. Vi har masser af gode diskussioner med eleverne, og vi, lærere, får via elevkontakten en god fornemmelse af, hvad der optager eleverne.Variation er derudover også vigtig for Germanus.

Dette gælder både for de forskellige arrangementers størrelse og indhold. I efteråret 2012 besøgte Germanus eksempelvis Audi i Fredericia, der viste Tyskland som en mulig karrierevej for gymnasieeleverne. Det næste Germanus - arrangement vil omhandle Tysklands valg til efteråret. Desuden afslører Nikolaj Schütze også, at et fodbold-tema er på tale som et af de kommende arrangementer.  

Germanus kan findes på Lectio og 

bottom of page